Om Os

Vores værdier

Udgangspunktet for vores arbejde er stor professionel viden, og vi sørger altid for at være opdateret på nyt lovstof, principafgørelser og domme.

Vi lægger stor vægt på nærvær og empati i vores arbejde, og er bevidste om, at når du søger hjælp hos os, er du i en svær situation. Helbredsmæssigt, økonomisk, og ofte også socialt.

Vi lægger vægt på at være tilgængelige og synlige i alt vi foretager os, så du hele tiden føler dig tryg under sagens gang.

Vores mål

Vores mål er at give alle vores kunder en kompetent og god behandling, og at skabe et godt samarbejde og dialog med det offentlige, så vejen frem til dit mål, bliver nemmere at gå. Samarbejde er altid bedre end kamp, men vi er også klar til kamp, når dette er nødvendigt. Det er vores mål, at vores hjælp giver dig tryghed i processen frem til din sag er afsluttet, og du kan komme videre med dit liv.

Indehaver; Mette Heap, cand.jur. fra Københavns Universitet i 1996, og har mere end 20 års erfaring indenfor arbejdsskade, personskade og det socialretlige område. Mette Heap har udelukkende beskæftiget sig med arbejdsskader og socialret, siden hun blev færdiguddannet. Erfaringen stammer fra Arbejdsskadestyrelsen, socialforvaltninger, Jobcenter og faglige organisationer.

Mette Heap træffes på: 23 98 09 64